Tilbage til Alle begivenheder

Kursus om Arrangementskompasset

  • Akademikertårnet 2 Lindevangs Allé Frederiksberg, 2000 Denmark (kort)

Kursus om Arrangementskompasset, 11. september kl. 9-16, København

Arrangementer som møder, kurser og workshops er uundværlige. Det er her, vi deler viden, får ideer, træffer beslutninger og bygger netværk.

Arrangementer, både de små og de helt store, kan være en forandrende kraft, men det kræver god planlægning, nysgerrighed og nærvær.

Er du kørt træt i dine powerpoints og ensformige møder? Trænger du til ny inspiration til at skabe bedre arrangementer? Hvordan bliver du som mødeleder, facilitator og underviser bedre til at skabe begivenheder med høj energi og værdifuldt udbytte? 

Det kan du lære på dette kursus, hvor du tegner dit eget arrangementskompas, der tager udgangspunkt i et konkret møde, arrangement eller kursus, som du skal afholde. 

Hvem kan deltage 
Kurset er for dig, der er mødeleder, underviser på kurser eller faciliterer workshops, og som er nysgerrig efter at bevæge dig i nye retninger med din facilitering. 

Hvad kan du lære  
Du bliver bedre til at planlægge, afvikle og følge op på dine arrangementer, møder, kurser og workshops. 

”Arrangementskompasset” er et planlægningsredskab, som er bygget op af en indre stjerne, der fokuserer på arrangementets formål, deltagere, miljø, proces og resultat, og en ydre ring, hvor forskellige elementer og faser i et arrangement om fx sted, invitation, velkomst, afsked m.v. er placeret. 

Sådan foregår det 
Kurset veksler mellem korte oplæg, dialogøvelser og tegning. Som deltager vil du blive bedt om at medbringe en konkret case, som du kan arbejde med i løbet af kurset. Du skal også tage tøj med til en gåtur i løbet af dagen.

Pris: gratis; forbeholdt medlemmer af Dansk Magisterforening

Sted: Akademikertårnet, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg

Tilmelding: https://dm.dk/kalender/0002937/

Næste
Næste
20. september

Kursus om Arrangementskompasset