Handelsbetingelser for webshoppen på OVERLAP.DK

Betingelser for køb af varer og ydelser på OVERLAP.DK

Når du køber hos OVERLAP.DK er sælger: Ia Brix Ohmann CVR-nr. 25152190 Adresse: Brovænget 32, 2700 Brønshøj. Nordea reg: 2120 Konto: 6280 749 085 Alle kontrakter indgås på dansk og er undergivet dansk lovgivning. Alle priser på websitet er vist i danske kr. og ekskl. moms. Priserne er kun gældende indenfor Danmarks grænser, ekskl. Færøerne og Grønland. Der tages forbehold for: Force majeure, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer, pris og tastefejl.

Bestilling
Bestillingsafgivelse på OVERLAP.DK er uden forbindtlighed, og aftalen om køb af varer og ydelser er først indgået, når ordrebekræftelse er fremsendt. For at handle på OVERLAP.DK skal du være fyldt 18 år. Børn og unge under 18 år skal derfor have en myndig person til at foretage købet. Efter du har gennemført købsforløbet, sender systemet dig en kvittering på den email, du har opgivet. Når vi har behandlet din ordre, modtager du en endelig ordrebekræftelse. Bemærk der kan gå op til 6 hverdage inden du modtager bekræftelsen. Du er ansvarlig for, at de kundeoplysninger, du indtaster som led i et køb, er korrekte, idet jeg ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger.

Sådan bestiller du:
Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”. Du kan altid rette i indholdet af indkøbskurven, så længe handelen ikke er gennemført, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne. Når du er klar til at bestille, klikker du på ”gå til kassen”, hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr. samt (for offentlige institutioner) EAN nr og vælger betalingsform. Læs og bekræft handelsvilkår ved at afkrydse i feltet ”jeg bekræfter handelsvilkår”.

Betaling
Betalingen af varer købt på OVERLAP.DK kan for private og virksomheder kun ske ved online brug af Dankort, VISA/Dankort og Mastercard. Jeg opkræver ikke gebyr ved brug af betalingskort. Offentlige institutioner modtager EAN-faktura, husk at påføre EAN nr i betalingsprocessen.

Levering
Den normale leveringstid på bestilte varer (af fysisk art) er 2-4 hverdage. Jeg afsender oftest dagen efter, du bestiller, men hvis jeg har mange faciliteringsopgaver og er meget på vejene, kan der gå op til 3 dage. Har du brug for at få dine varer særligt hurtigt, så skriv til mig.
I forbindelse med højtider og ferier, må der påregnes lidt længere leveringstider. Levering sker med GLS, DHL eller Postnord.

Ia Brix Ohmann kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos fragtføreren, vejrforhold, mangelfuld levering fra tredjemand og andre udefrakommende påvirkninger.

Fortrydelsesret – produkter
Når du handler på nettet hos OVERLAP.DK har du normalt 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os. Fortrydelsesretten gælder fra den dato varen modtages. Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes beskaffenhed. Fortrydelsesretten gælder ikke når:
– Varer er fremstillet efter forbrugerens specifikationer, eller har fået et tydeligt personligt præg
– Varen er brugt, beskadiget eller på anden måde værdiforringet.
– Varer ved leveringen er blevet blandet uløseligt sammen med andre varer
Ved fortrydelse af køb kan du enten nægte at modtage varen eller returnere den til nedenstående adresse.
Ønsker du at fortryde skal du sende en mail til ia@overlap.dk senest 14 dage efter modtagelsen.

Returnering
Hvis du fortryder købet, skal varerne sendes til: Ia Brix Ohmann, OVERLAP.DK, Brovænget 32, 2700 Brønshøj. Det er vigtigt, jeg modtager varen i samme stand og mængde og forsvarlig emballeret. Du har selv ansvaret for varens stand, indtil den er leveret hos os. Er varen på nogen måde værdiforringet fratrækkes et beløb svarende til forringelsen. Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder. Jeg forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt. Bemærk! Jeg modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Du bedes vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb.

Tilbagebetaling
Når jeg har modtaget varen, tjekker jeg den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet. Beløbet bliver altid overført til samme betalingskort, som du betalte købet med eller en kreditnota bliver udstedt til EANnummeret (for offentlige institutioner.)

Reklamation
OVERLAP.DK yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Har du en reklamation bedes du kontakte os via mail til ia@overlap.dk Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Er reklamationen berettiget, refunderer jeg naturligvis dine fragtomkostninger til at sende varen retur til mig. Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer. Bemærk! Jeg modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Fortrydelsesret – ydelser
Ved køb af ydelser (f.eks. kurser) gælder den normale fortrydelsesret ikke.
Fortryder du købet af et ikke fysisk produkt (kursus, foredrag eller lign.) gælder følgende regler for fortrydelse. Du kan fortryde et køb indtil 30 dage før afholdelse af den købte ydelse (standard ydelse).
Køber du en ydelse (kursus, foredrag eller lign.) der kræver stor forberedelse og individuel tilpasning skal fortrydelsen ske senest 2 dage efter modtagelse af bekræftelse.
Bemærk at OVERLAP.DK indtil 5 dage før afholdelse af kursus, foredrag eller lign. kan annullere ordren såfremt begivenheden ikke er fuldtegnet.