ConvaTec diskuterer, hvordan corona har skabt en ”New Normal”

Med de fleste medarbejdere hjemsendt i efteråret 2020 skulle en arbejdsgruppe på ca. 30 personer gennemføre en række samtaler om, hvordan corona har ændret deres arbejdsformer – og hvad det er vigtigt at holde fast i.

En række møder blev afholdt på Teams, og efter hvert møde blev der samlet op i et visuelt referat. Møderne mundede ud i identificering af i alt ni temaer, som var vigtige for medarbejderne:

  • Ambition

  • Ansvarlighed

  • Arbejdsglæde

  • Evaluering

  • Frihed

  • Partnerskab

  • Tryghed

  • Udvikling

  • Vækst

Disse temaer blev udsat for yderligere diskussioner, hvor deltagerne ved hjælp af en visuel skabelon fik lavet en fælles definition af hvert tema, sammen set på, hvad de selv kunne gøre ift. temaet, samt hvad virksomheden kunne gøre. Møderne om de enkelte temaer resulterede i en 20 siders opsamling.

En ekstern tekstforfatterskar de mange ord ned til en kortfattet tekst, der sammen med en række enkle tegninger blev udformet som en lille folder på hhv. dansk og engelsk.

 

Udbytte

Ved hjælp af de tegnede referater blev de mange ord omsat til et billedsprog, som understregede de vigtigste temaer og gjorde dem lettilgængelige, også for medarbejdere, der ikke havde været med til møderne. Møderækken bidrog til, at virksomheden fik skærpet den fælles forståelse af, hvad der er betydningsfuldt i ConvaTecs arbejdskultur.

 
 

Produkter

Opgaven var at producere en opsamlende tegning efter hvert møde, udarbejde en visuel skabelon, der kunne understøtte diskussionerne af temaerne, samt tegne og tilrettelægge en folder i A5-format, som beskrev, hvad der er vigtigt for virksomhedens medarbejdere.

 
 

Case: Virksomheder
Kundenavn: ConvaTec
Sted: Online
Varighed: 11 møder af 1,5 timers varighed
Deltagere: 30 personer

 
 
Næste
Næste

Hillerød Kommune