En flok gode mennesker (herunder Michael Wulff, Andreas Lloyd og Ruth Gøjsen) inviterede midt i september til et spændende seminar om en (ny) måde at organisere civilsamfundet på – som i virkeligheden bygger på erfaringer, der er snart 100 år gamle: “Community Organising”.

Det handler om at opbygge relationer, tillid og forståelse på tværs af civilsamfundet lokalt. Nøglen er kaffe og samtaler. Når først relationerne er på plads, kan samtalerne begynde at handle om, hvad der er de fælles udfordringer – og derefter hvad, der skal til for at gøre noget ved dem. I denne forståelse er magt lig med handlekraft, og handlekraft kommer gennem organisering.

Ifølge initiativtagerne er der ikke noget nyt i denne tilgang til magt og organisering, men som Hal Koch sagde, så er demokrati en livsform, som hver ny generation må lære for sig selv. Læs mere i denne artikel om civilsamfundets renæssance af Andreas Lloyd: civilsamfundetsrenæssance.